Hvad er chiptuning?

Ved at ændre på de parametre, som motorstyringen bruger til at styre motoren, kan man opnå en højere effekt af motoren. Typisk er det turboladede benzin- og dieselmotorer, der bliver chiptunede, da de har den bedste mulighed for effektforøgelse.

Alle moderne biler har et diagnosestik, og det er som regel via diagnosestikket, at vi får adgang til motoren.

Miljøkrav

Chiptuning er fuldt lovligt ifølge dansk lovgivning – det falder ind under reglerne om konstruktive ændringer af bilen. Det er dog et krav, at bilen ikke forurener eller støjer mere end før tuningen.

Vores tuning får ikke bilen til at ryge unødigt. Vi overholder naturligvis de miljøkrav, der er til en tuning.

Dokumentation

Vi dokumenterer alt omkring tuningen af din bil. På den måde sikrer du dig, at du kan dokumentere lovligheden af ændringerne, når bilen skal synes – og det skal den altid, efter den er blevet tunet.

Bilen kan kun godkendes ved syn, hvis der er dokumentation for, at chiptuningsudstyret er lovligt.

Skræddersyet software

Vi udvikler vores egen software for hver motortype. Herefter justerer vi motorens program for at opnå den ønskede effektforøgelse.

Al vores software er skræddersyet til den enkelte bil, og ved at få din bil tunet hos os opnår du en høj kvalitet, hvor der også er tænkt på sikkerhed og miljø. Vi sørger for dokumentation af det, vi gør.

På den måde sikrer du dig, at du kan dokumentere lovligheden af ændringerne, når bilen skal synes – og det skal den, efter den er blevet tunet.

Bilen kan nemlig kun godkendes ved syn, hvis der er dokumentation for, at chiptuningsudstyret er lovligt.

Sikkerhed

Efter en chiptuning er det vigtigt, at sikkerheden fortsat er i orden. Din bil og din bils konstruktion skal kunne tåle den øgede effekt. 

Gratis op- eller nedjustering

Redigering af tuningen (både op- og nedjustering) er gratis de første tre måneder efter optimeringen.

Hvis vi skal ændre i filen, koster det dog et gebyr.

Ansvar

Chiptuning under og efter programmering sker på eget ansvar. 

Hvordan foregår tuningen?

Før tuningen vil din bil som regel skulle have servicerens kørt gennem tanken. 

Den dag, du kommer med bilen, begynder vi med at måle på din bil for at tjekke, om den har en effekt, der svarer til det, denne model i princippet skal have med fra fabrikken.

Med udgangspunkt i bilens originale fil fremstilles en ny, som er specielt tilpasset netop din bil. Denne proces kan tage op til et par timer.

Den nye fil indskrives i bilens motorstyring, og herefter foretages en række tests for at tjekke, at resultatet er tilfredsstillende. Vi tjekker blandt andet for turbotryk, hvilken mængde luft, den suger ind, lambdaværdi mv.

Så får bilen indsugningsrens, den får lov at køle ned, hvorefter vi tester den igen.
Bilen prøvekøres herefter på vejen, så vi tjekker dens trækkræft, om der er eventuelle mislyde, røgudvikling eller lignende. Vi tester også, at bilen giver en bedre køreoplevelse end før.

Diagnoseværktøj

Vi benytter os af Launch diagnoseudstyr. Launch er en af verdens førende producenter af professionelt diagnoseudstyr til autobranchen. Den avancerede teknologi bruges af professionelle over hele verden.
Ved hjælp af Lauch scanningsværktøj stilles en fuld diagnose på bilen. Det er udgangspunktet for tuningen.